Carl C. A/S fremstiller stålkonstruktioner og gittermaster til hele verden.

Højspænding

Carl C. A/S har en omfattende erfaring inden for stålkonstruktioner og gittermaster til elsektoren.

Til de danske kraftværker har vi i årenes løb leveret mange højspændingsmaster, linjemaster, knækmaster, stationsmateriel og forskellige specialmaster.

Masterne bliver udført i rundjern eller vinkeljern alt efter opgaven. Dertil kommer vores standardprogram med tilbehør som fx højspændingsbeslag og armaturer.

Vi bistår gerne med tegninger og beregninger i forbindelse med nye projekter. Detailtegninger laves altid, og de anvendes både som kundens godkendelsesgrundlag og som produktionsgrundlag. Så sker der aldrig noget uventet.

Carl C. A/S har også leveret udstyr til energiselskaber uden for landets grænser, endda så langt væk som Chile og El Salvador.