Profil

Carl C. A/S har i årenes løb opbygget en omfattende erfaring og ekspertise inden for fremstilling af stålkonstruktioner, stålmaster, fundamenter og tilbehør, som leveres til vidt forskellige brancher, hvor holdbarhed og sikkerhed har højeste prioritet. Derfor producerer vi især:

  1. Gittermaster, rørmaster og monopoles for telekommunikationsmaster
  2. Fritstående master og bardunmaster og meteorologiske målinger
  3. Højspændingsmaster og stålkonstruktioner til højspændingsstationer
  4. Vejportaler til trafikinformation
  5. Projektørmaster
  6. Teleskopmaster
  7. Vindmøllemaster

 

Standardløsninger

Carl C. A/S har udviklet et bredt program inden for stålkonstruktioner. Blandt andet tilbydes vores fritstående gittermaster som standardløsninger, der kan leveres i højder op til 140 m og kan monteres med stiger, faldsikringer, antennebomme m.m.

 

Udviklingsafdeling

Vi udvikler løbende vores produktprogram, og tilpasser det til ethvert behov. For alle konstruktioner foretages statistiske og dynamiske beregninger efter gældende normer, myndighedskrav og krav fra kunden.

 

Specialopgaver

Specialopgaver er en af Carl C. A/S' stærke sider. Nye konstruktioner tegnes og beregnes specielt til den enkelte opgave. Et meget fleksibelt produktionsapparat sikrer, at specialopgaver produceres i ensartet høj kvalitet, selvom der kræves nye produktionsmetoder eller opstillinger.

 

Tegnestuen

Tegnestuen er en af virksomhedens vigtige afdelinger. Her fremstilles de detailtegninger, der danner grundlag for den efterfølgende produktion. Detailtegningerne udarbejdes udelukkende på CAD i 2D eller 3D. Dette sikrer en meget høj nøjagtighed af de enkelte dele, der er nødvendig, når konstruktionen senere skal samles.

Tegnestuen indeholder også en særlig produktionsteknisk funktion, der varetager planlægning og optimering af produktioner, fx gennem minimering af materialeforbrug, udarbejdelse af produktionsmetoder, procedurespecifikationer og produktionsplanlægning.

 

Kapacitet

Carl C. A/S råder over 8.000 m2 fabriksbygninger og 17.000 m2 udendørs lagerplads. Vi beskæftiger ca. 45 medarbejdere.