Menu

Bardunmaster

Bardunmaster

Vi har udviklet vores slanke bardunmaster specielt til vindmølleindustrien, hvor de bruges til at undersøge vindforholdene der, hvor vindmølleinvestorer ønskes at opføre vindmølleparker. Det giver større sikkerhed for, at investeringen giver det forventede afkast.

Bardunmasterne anvendes ofte i en kortere opstillingsperiode på op til 2 år, men de kan også bruges som permanente installationer. I sådanne tilfælde anvendes ofte en lidt kraftigere type, som ingeniørmæssigt er beregnet til en lang levetid på det pågældende sted.

Bardunmasterne kan leveres med forskellige tilbehør såsom målebomme, faldsikringsudstyr, klatresikring mm.

Fundamentsløsninger er udviklet til midlertidige og stationære installationer til almindelige jordbundsforhold samt klippefundamenter.

Vores kunder har behov for ret forskellige stålkonstruktioner og stålmaster, og vi producerer lige præcis, hvad de ønsker. Vi indgår meget gerne i udviklingsprocesser sammen med kunderne, hvor vi kan trække på vores erfaringer, innovative ingeniører og dygtige produktionsfolk.