Menu

Serie 1-4

Populær letvægtsmast i 4 forskellige varianter. Masterne anvendes både af privat- og erhvervskunder.

Anvendelse:

Serie 0 anvendes blandt andet til belysning, kameraovervågning og trådløse internet. Denne mastetype og serie 1 modellen er særdeles populære til belysning på stadier.

Design:

Serie 0 er designet i 4 forskellige varianter, 9, 12, 18 og 21 meter (se datablad). Masterne er trekantede, og den øverste sektion er designet med en holder til toprør til montering af udstyr. 

Til de trekantede gittermaster kan vi tilbyde egne præfabrikerede betonfundamenter, som blot skal placeres i et i forvejen udgravet hul, hvorefter masten kan monteres umiddelbart efter. Dette gør, at du typisk samme dag kan få masten komplet opstillet, og slipper nemt omkring de forskellige processer med støbning af fundamentet (se datablad).

Levetid:

Masterne er overfladebehandlet med varmgalvanisering, hvilket giver en lang levetid. Vores serie 0 master er overfladebehandlede med minimum 85 my, der svarer til en levetid på 40-100 år.

Der tilbydes to forskellige former for overfladebehandling. Den mest almindelige er varmforzinkning, og alternativt kan masten males. Dette gøres oftest for at synliggøre masten i forbindelse med lufttrafik.

Varmforzinkning:

Som standard beskyttes bardunsektionerne mod korrosion ved hjælp af varmforzinkning. Denne metode binder et tyndt zinklag på ca. 0,12 mm overalt på ståloverfladerne. Zinken giver stålet en uovertruffen beskyttelse, der afhængig af opstillingsstedet kan give masten en levetid på mere end 30 år.

Luftens indhold af salt eller syre fra forurening eller mekanisk slid fra materialer ført med vinden, kan fjerne zinklaget fra overfladen og dermed reducere overfladebehandlingen.

Da bardunmaster normalt anvendes for en kortere periode, yder varmforzinkning en rigelig beskyttelse mod korrosion.

Maling:

Oven på varmforzinkningen kan der påføres en maling. Dette gøres oftest for at synliggøre masten for flytrafik ved, at masten skiftevis males i f.eks. rød og hvid i syv lige store dele. Øverst og nederst skal masten efter internationale regler være rød.

Denne kombination af varmforzinkning og maling giver en ekstra god korrosionsbeskyttelse, idet systemerne beskytter hinanden.

Hvis der er krav til, at masten skal males, og anvendelsesperioden kun er kortvarig, kan masten udelukkende overfladebehandles med maling. Herved kan der opnås en besparelse på masteprisen. Der gives dog ingen garanti på denne behandling, og levetiden anslås til kun at være cirka 2 år.

Udstyr:

Serie 0 kan leveres med ekstra udstyr som toprør,  travers og børneværn (se datablad).

Relaterede
Produkter