PRESSEMEDDELELSE: Carl C. A/S kan nu CE-mærke stålkonstruktioner

Carl C. A/S er blandt de første virksomheder i Danmark, som er blevet certificeret efter den nye europæiske norm EN 1090-1, endda højeste niveau EXC4.

Nye europæiske regler betyder, at alle virksomheder, der er omfattet af byggevaredirektivet, skal overholde CE-mærkning iht. EN 1090-1 fra 1. juli 2014.

Sean Aggenem, der er QHSE manager hos Carl C. A/S, udtaler:

"Vi blev allerede certificeret i december 2013. Hermed har vi haft et ½ år til at trimme og effektivisere systemet, så vi på den mest effektive måde kan leve op til de nye krav iht. EN 1090-1, CE-mærkning af stålkomponenter.

Vi er i forvejen certificeret i ISO 9001 og ISO 3834-2, hvorigennem virksomheden i en længere årrække har levet op til størstedelen af kravene, som er indeholdt i EN 1090-1. Alligevel har der været en del arbejde med at implementere det nye system".

Sean Aggenem tilføjer: "vi er glade for systemet, og mærker også, at vores kunder i stigende grad kræver, at vi efterlever kravene fra systemet, så for os er det en helt naturlig udvikling, at vi i dag er certificeret".

EN 1090-1 er en kvalitets- og udførelsesstandard, som stiller krav til kvalitetsstyringen i designfasen. Herudover stilles der en lang række krav under produktionen, der blandt andet styres gennem svejsenormen EN ISO 3834-2.

Carl C. A/S er en certificeret specialfabrik indenfor design og produktion af gittermaster, der anvendes til telekommunikation, meteorologi, højspænding og belysning. Carl C. løser dagligt opgaver for teleselskaber, vindindustrien og elkraftværker i hele verden.

Se certifikat